I det Kollektive Klædeskab er bæredygtighed og fællesskab i centrum

I et gulkalket, gammelt pakhus i en baggård i Østergade i Sorø ligger en tøjbutik. Butikken er ikke som tøjbutikker er flest, for man kan ikke købe noget. Til gengæld kan man mod et medlemskab af Det Kollektive Klædeskab bytte sig til nye klæder lige så ofte, man ønsker.

1. marts 2021 slog Julie Bastholm dørene op for sin nye butik Det Kollektive Klædeskab.

Tekst og foto: Pipaluk Balslev

Blomstrede kjoler, mærkevare jeans, sweatre i pastelfarver. På stativerne i den lille butik, som ejes af Julie Bastholm, hænger tøjet side om side. Der hænger kun et stykke af hvert. For alt tøjet i butikken, som er en del af konceptet Det Kollektive Klædeskab, er genbrug.

Bærdygtig tankegang

Bæredygtigt forbrug har længe været en del af Julie Bastholms måde at leve og tænke på. ”I en håndfuld år har min familie og jeg købt meget genbrug. Næsten alt børnenes tøj genbrug. Og hvis vi skal have en ny blender eller sofa, kigger vi først efter noget brugt,” siger hun. Derfor var der ikke langt fra ide til handling, da Julie Bastholm på Facebook faldt over konceptet Det Kollektive Klædeskab.

”Jeg har brugt meget tid og krudt på at give ting videre og selv finde genbrug,” siger hun. ”Det er tidskrævende at finde brugt på nettet, aftale prisen og hente det. Og når man skal af med sit eget, kan det tage lang tid, før man får det solgt. Så da jeg så det her koncept, sagde jeg, ’Det er svaret på det hele.’ Jeg kan komme af med tøjet med samme, og få en værdi for det. Og i stedet for at vente på, at Det Kollektive Klædeskab dukkede op i nærheden af Sorø, tænkte jeg, at jeg måske kunne gøre det selv.”

Fra kommunalt ansat til selvstændig erhvervsdrivende

Julie Bastholm er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i hjemmeplejen i Sorø Kommune. Hun syntes, jobbet som sygeplejerske var meningsfuldt. Men hun trængte til at omlægge sit arbejdsliv og forretningskonceptet Det Kollektive Klædeskab tiltalte hende. I december 2020 stod hun med nøglerne til sin nye butik i hånden. Corona satte en stopper for butiksåbningen. Men hun kastede sig ud i onlinesalg via Instagram, og butikken fik hurtigt en masse omtale. ”Jeg har fået virkelig god medieomtale”, siger Julie. Folk i Sorø læser papiravis og ser lokal-tv, det har også gjort folk nysgerrige på at høre mere om konceptet.

1. marts 2021 åbnede butikken fysisk. Mange meldte sig ind allerede før åbningen, og der kommer nye til hver uge. Selvfølgelig har forretningerne i de større byer flere medlemmer. Men det skal nok komme”, smiler Julie Bastholm og fortæller, at hun udskifter omkring 50 stykker tøj om dagen i sin lille butik. Forretningskonceptet er skruet sammen, så medlemmerne er tilknyttet deres lokale butik. Men de kan bytte tøj i alle Det Kollektive Klædeskabs butikker.

Dagligt kommer der nyt brugt tøj på bøjlerne i Det Kollektive Klædeskab. Medlemmer af butikken kan bytte tøj så ofte de ønsker.

Forretningskonceptet går hånd i hånd med det gode fællesskab i Sorø

Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden, og står for over ti procent af jordens samlede Co2 udledning. Med byttekonceptet vil Det Kollektive Klædeskab være med til at bekæmpe den massive overproduktion i tøjindustrien. Det Kollektive Klædeskab har ni butikker rundt om i landet. Sorø er den mindste by med et Kollektivt Klædeskab. Men Julie Bastholm mener, at konceptet passer godt ind i Sorø, fordi det er en by, hvor fællesskabet bliver dyrket.

”Der er så mange gode fælleskaber og et godt foreningsliv i Sorø. Jeg er for eksempel med i nogle rotationsgrupper med graviditetstøj og børnetøj. Der er sådan et overskud og en generøsitet i at give videre til hinanden. Mange er flyttet hertil fra København og Odense, hvor man er vant til de lidt skæve koncepter. Så jeg havde en fornemmelse af, at der ville være opbakning til projektet,” siger Julie Bastholm, som selv flyttede til byen for fire år siden.

Bæredygtigt forbrug er en vigtig del af konceptet, men det sociale er ifølge Julie Bastholm lige så vigtigt. ”Det kan godt være, at folk i starten melder sig til, fordi det økonomisk kan betale sig at udskifte tøj på den her måde. Men når de bliver ved med at kommer her, så er det fordi, det er et fællesskab. Når der er et medlem, der prøver en kjole, kan der være en anden, der siger, ’Det har været min, og jeg fik den ikke brugt, men den klæder dig vildt godt’. Det gør noget særligt, at det er et bæredygtigt fællesskab,” siger hun.

Partnerskaber

Det Kollektive Klædeskab samarbejder med andre om at fremme den bærdygtige tankegang. Blandt andet er de sponsorer for Go Impact, som er en app, der samler og formidler den bæredygtige udvikling og indsats lokalt. Julie Bastholm arbejder også på at opbygge et samarbejde med en institution, som kan aftage det tøj, som har hængt længe i butikken, uden at blive byttet. Og på kvindernes kampdag gav Det Kollektive Klædeskab et bidrag til Reden, som hjælper udsatte kvinder. ”Det handler om at støtte hinanden og hjælpe, hvor man kan,” siger Julie Bastholm.

Ingen fejlkøb

Ud over at medlemmerne af Det Kollektive Klædeskab er med til at fremme den bæredygtige tankegang og det sociale fællesskab, får de personligt også mere mod til at kaste sig ud i en anden tøjstil, end de plejer.”Som kunde tør man mere, når man bytter tøj i det Kollektive Klædeskab, end hvis man køber det i en traditionel tøjbutik,” mener Julie Bastholm.

”Man kan jo bare prøve løs i mønstre og farver. Der er ikke nogen fejlkøb til 500 kroner mere. Det koster ikke noget ud over medlemsskabet. Og man kan komme tilbage med tøjet, hvis man fortryder. Mange finder mere deres stil, fordi de tør prøve noget nyt i stedet for det sikre valg,” siger Julie Bastholm. Hun mener også at forretningskonceptet gør de nemmere at gå op i tøj, og kunne skifte det ud, uden at man skal have dårlig samvittighed.

”Det Kollektive Klædeskab er ikke skabt som en vred forargelse over folks tøjsvineri. Det skabt som et konstruktivt fælleskab, hvor vi kan gøre en positiv forskel sammen. Man bliver ikke udskammet, hvis man har shoppet. Hvis det var et fejlkøb, kan man levere tøjet tilbage, så andre kan bruge det. Der er en optimisme og en tro på, at vi kan ændre verden. Vi gør det sammen og det virker, smiler Julie Bastholm.