< TILBAGE

3: SUNDHED OG TRIVSEL

Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. På trods af store fremskridt dør mere 16.000 børn hver dag inden de er fyldt fem år. AIDS er den største dødsårsag blandt unge i Afrika syd for Sahara og hundredvis af kvinder dør dagligt i barselssengen.

 

3.1
Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr. 100.000 levendefødte.

3.2
Inden 2030 skal der sættes en stopper for dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, der kan forebygges, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr. 1000 levendefødte,   og reducere dødelighed hos børn under 5 år til maksimum 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte fødsler.

3.3
Inden 2030 skal der sættes en stopper for epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme, og sygdomme som hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes.

3.4
Inden 2030 skal præmatur dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling samt fremme af mental sundhed og trivsel.

3.5
Forebyggelse og behandling af stofmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.

3.6
Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker halveres.

3.7
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.

3.8
Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til livsvigtige sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.

3.9
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering, væsentligt reduceres.

3.a
Implementering af WHO’s (Verdenssundhedsorganisationen) Rammekonvention vedrørerende Tobakskontrol i alle lande, som relevant, skal styrkes.

3.b
Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke‑smitsomme sygdomme skal støttes, og primært indenfor områder, som påvirker udviklingslandene, fremmer adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Offentlig Sundhed, og som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af offentlig sundhed, og især at sikre adgang til medicin for alle.

3.c
Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering, udvikling, uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande og de udviklingslande, som består af småøer.

3.d
Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.


< TILBAGE

Vælg og klik på verdensmål

Tips & Tricks

SWOT

Virksomhedscases

Terapihaven i Assentorp – organisk psykoterapeut Søs Beck
Bilen er lastet med grønt
900 millioner år gamle sten finansierer hospitalssenge i Indien
I det Kollektive Klædeskab er bæredygtighed og fællesskab i centrum
Ligestilling mellem kønnene er også at behandle eleverne forskelligt

Idébanken

Der er 5 idéer i idébanken for dette verdensmål

Har du en god idé, vil vi meget gerne høre den.
Indsend din idé

Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhverv@soroe.dk | Cookiepolitik