Den næste generation er vores stærkeste kort i DEN GRØNNE OMSTILLING

’’Vi har fokus på alle de nærliggende ting såsom affaldssortering og vores forbrug af papir, el, vand, varme og så videre. Men vi lægger også stor vægt på, at eleverne skal undervises i, hvorfor man eksempelvis skal affaldssortere og hvad vores affald kan genbruges til’’, forklarer Helene Bæhr og fortsætter: ’’Bæredygtighed og FNs verdensmål skal gå fra at være en ydre ramme til at være en endnu mere integreret del af vores hverdag og praksis’’.

Denne grønne omstilling er kun en del af den samlede dagsorden

For Helene Bæhr handler bæredygtighed ikke blot om den grønne omstilling, men også om fællesskaber, samskabelse og uddannelse. Med en tradition for årlige fagdage opstod idéen om at erstatte de traditionelle temaer med de fire emner i Sorø Kommunes Vision og Planstrategi for 2022. Temadagene er med til at levendegøre visionen for eleverne, som arbejder sammen om verdensmålene. ’’Eleverne arbejder i de her såkaldte ’’venskabsklassebånd’’, hvor eksempelvis 0. og 4. klasse arbejder sammen og 1. og 5. klasse arbejder sammen. Det styrker først og fremmest deres sociale relation og kompetencer, men det er også med at gøre skolen stærk og skabe partnerskaber for handling’’, fortæller Helene Bæhr.

Med de rigtige rammer kommer idéerne helt af sig selv

For skoleleder Helene Bæhr er det afgørende , at skolens arbejde med bæredygtighed og FNs verdensmål får lov til at blomstre op nedefra. Hun sætter rammerne og gør sit bedste for at skabe inspiration, men ellers arbejder skolen ud fra de idéer, der opstHer er der  derfor, at visionsdagene fungerer så–godt. arbejder hun ud fra de  motivation bag, når d genbrugt affald kan bruges år blandt elever og medarbejdere i det daglige. ’’Bæredygtighed, grøn omstilling, verdensmål – det skal ikke blot være begreber for eleverne. Ordene skal have ejerskab og følgeskab og det får de ikke, hvis jeg bare udstikker ordre og siger, at nu skal vi dét og dét. Der kommer en hel anden energi i projektet og motivation bag, når ordene er sagt af nogen, der skal gøre det i praksis’’, fortæller Helene Bæhr. Det er bl.a. derfor, at temadagene fungerer så godt. Her er rammen sat og eleverne får lov til selv at udfolde deres idéer. ’’Vi kunne sagtens dele en hel masse papirer om verdensmålene ud i klasserne, men det fungerer bedre med en mere ’hands-on’ tilgang til arbejdet med verdensmålene’’, forklarer Helene Bæhr.

Ikke et soloprojekt

I Danmark har vi tradition for skole-virksomhedssamarbejde. På Pedersborg Skole er visionen, at der fremadrettet skal være faste skole-virksomhedssamarbejder for alle årgange. De helt små 0. klasser har eksempelvis et fast forløb hos Pedersborg Kirke. Et samarbejde, der er til gavn for både elever og kirken, og hvor de 5-6 årige bl.a. lærer om lokalsamfund og anstændige jobs. For de ældre elever giver skole-virksomhedssamarbejdet et indblik i mulige arbejdspladser og uddannelsesveje og det er der motivation i, mener Helene Bæhr.

’’Med skole-virksomhedssamarbejdet åbner vi skolen for lokalsamfundet i stedet for at køre det som et rent soloprojekt. Ved at netværke, skabe nye idéer og inspiration i fællesskab med andre, kommer vi kun endnu bedre i mål’’, fortæller hun.

Verdensskolenetværket åbner nye døre

I november blev Pedersborg Skole optaget i det globale Verdensskolenetværk. Fælles for dem alle er et øget fokus på bæredygtighed, verdensmål og den grønne omstilling. ’’Vi glæder os til at være en del af et så globalt skolenetværk. Jeg fornemmer, at der er en stor nysgerrighed fra skoler i andre lande omkring vores samarbejde med lokale virksomheder, for skole-virksomhedssamarbejdet er ikke et globalt fænomen’’, fortæller hun og fortsætter: ’’I mange lande er skolesystemet og erhvervslivet skarpt opdelt. Vi håber, at vores tilgang til tingene kan inspirere dem til at se nye muligheder’’.

På Pedersborg Skole undersøger de lige nu mulighederne for klasse-udveksling. Med en venskabsklasse kan en række danske elever opleve en afrikansk skole på helt tæt hold og hjælpe dem med at plante mere skov, skabe rent drikkevand eller bygge skoler. ’’Målet om rent drikkevand til alle giver pludselig mere mening, når man har oplevet steder, hvor drikkevand er en mangelvare, siger Helene Bæhr.

Selv den mindste dråbe giver ringe i vandet

Det afgørende er det ’mindset’, man går ind i projektet med. Mange kan føle verdensmålene uoverskuelige og svære, fordi de tror, at man skal have styr på alt, inden man går i gang. Eller at man skal være 100% bæredygtighed indenfor en årrække. ’’Det kan være helt små ting i hverdagen, man kan gøre bedre. Bare gå i gang – gør noget. Lav et nedslag i et eller flere verdensmål og arbejd derfra. Måske er det kun en lille dråbe i havet, men det er trods alt en dråbe og med dét, skaber man inspiration for andre’’, afslutter Helene Bæhr.