Klimakompasset
Med Klimakompasset kan du få et overblik over din virksomheds udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan du målrettet kan nedbringe din virksom-heds klimaaftryk.
Det kan du bruge værktøjet til:
- Få overblik over din virksomheds udledning af drivhusgasser
Se hvor stort din virksomheds klimaaftryk er, og få overblik over, hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport, indkøb mm.
- Vurder klimaeffekten af tiltag
Du kan fx få en indikation af, hvor meget din virksomhed kan reducere sit klimaaftryk ved at mindske brugen af transport og energi eller ved indkøb af genanvendte materialer frem for nye mm.
- Få input til din virksomheds klimaregnskab
Udarbejd en overordnet opgørelse af din virksomheds klimabelastning som input til din virksomheds årlige klimaregnskab.
- Se din virksomheds udledninger opgjort i GHG-protokollens scope kategorier
Klimakompasset bygger på den internationalt anerkendte Greenhouse Gas-protokol. Du kan derfor se dit klimaaftryk opgjort i CO2-ækvivalenter, og hvordan din virksomheds klimaaftryk fordeler sig i scope 1, 2 og 3.